| Disc 1 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1. |
| 3:25 | 
|
|||
| 2. |
| 2:52 |
|
|||
| 3. |
| 3:52 | 
|
|||
|
Swedish folk song
O tysta ensamhet, Var skall jag nojen finna? Bland sorg som ingen vet, Skall mina dar forsvinna. En borda tung som sten Mig moter vart jag gar. Bland tusen finns knappt en, Som karlek ratt forstar. Det ar den tyngsta sorg Som jorden mande bara Att man skall mista bort Sin allra hjartans kara. Det ar den tyngsta sorg Som solen overgar Att man skall alska den Man aldrig nansin far. Ett rent och adelt sinn, En dygd som ensamt blanker, En mun som talar ett Med allt vad hjartat tanker. Jag tror en sadan van Ar mer an mycket rar. Var skall jag finna den Som dessa dygder har? Emellan dig och mig Dar tandes upp en laga Dar tandes upp en eld Som ar en daglig plaga. Hur skall jag dampa den Vet jag alls ingen ra', Jag sorjer till min dod Om jag dig ej kan fa |
||||||
| 4. |
| 2:12 |
|
|||
| 5. |
| 3:34 |
|
|||
|
Norwegian folk song
Om kvelden nar det mørkner og alle gar til ro Da stenger jeg for stall og for lave Og spurvene de netter seg i hvert sitt lille bo Da gar vel ogsa du til din kove Men siden vet jeg ikke a fa tiden til a ga, For i de lange netter da lenges jeg sa. Da har jeg ikke sinne til a sove. Det mørkner over veien og høsten stunder til, Og taken den tetner over enge. Pa stiene i skogen har mangen gatt vill O stjernerne de stiger sa strenge. Men kan du ikke komme i aften, lille venn, Sa send meg et bud og si meg nar du kommer igjen. Jeg har ikke sett deg pa sa lenge. Na star du foran speilet og kjemmer ditt har, Sa sort og alvorlig er ditt øye. Da banker vel ditt hjerte, men hvorfor det slar, Det vet du enna ikke sa nøye, For ennu har vel ingen fatt komme deg nær. Men over stolen henger dine fattige klær, Ditt skjørt og dine strømper og din trøye |
||||||
| 6. |
| 3:32 |
|
|||
| 7. |
| 3:20 |
|
|||
| 8. |
| 3:17 |
|
|||
| 9. |
| 3:30 |
|
|||
|
(Kai Normann Andersen/Børge Muller)
Danish En enlig lille muse har det svære' end man tror, Man befinder sig skidt mellem himmel og jord. Man slider og man slæber, men hvad skal man stille op Med sit gode humør og sin medbragte krop. Man var sa oplagt til alt, da man kom, Men det er der ing'n, der bekymrer sig om. En muses live og levned, det betyder ikke spor. Man er bare et fnug mellem himmel og jord. En muse er en pligtopfyld'ne lille meteor, Hun er alltid pa fart mellem himmel og jord. Hun kommer, nar det kaldes, og hun ofrer hvad hun kan, Om det sa er seg selv, for at frelse en mand. Ak, men hvad har man sa ud af sit job, Kun vrøvl og spetakler, og sa skal man op. De smating, man har ordnet, nævnes ikke met et ord. Man har kun gjort sin pligt mellem himmel og jord. Der' mend nok her i verden, en er lille, en er stor, Og de lover en alt mellem himmel og jord. Men manden, ham den rigti'e, der far pulsen til at sla, Det man som, man ved, at man aldrig kan fa. Jordiske piger til alteret gar, Den chance er der ingen muse, der far. Sa muser de ma hell're blive hjemme, hvor de bor. De far hjerterne knust mellem himmel og jord |
||||||
| 10. |
| 4:01 |
|
|||
| 11. |
| 2:56 |
|
|||
|
Norwegian folk song
No lyrics as this song contains wordless vocals. When Sissel sang this recently in concert, she described it as a wedding march and said that the way she sung it described a wedding in three parts: the ceremony, the wedding party, and the day after |
||||||
| 12. |
| 3:49 |
|
|||
| 13. |
| 2:34 |
|
|||
|
